POWERDAY 2010
Se og læs her om POWERDAY 2010, som Energyminds holdt den 22. marts hos Energinet.dk i Fredericia. Temaet var 'kvaliteten i uddannelsen', og arrangementet gik ud på at samle folk med relationer i energibranchen for i fællesskab at udvikle de gode initiativer, der skal skaffe Danmark flere og mere målrettede energiingeniører og desuden styrke netværket og samarbejdet mellem energibranchen og uddannelsesinstitutionerne.

Der var en god energi på dagen og smilene kom frem, da der skulle klippes og klistres ved bordene. Powerdays' primære fokus var dagens workshops, hvor deltagerne i fællesskab genererede en masse ideer til forbedringer af den samlede oplevelse af uddannelsesforløbet i energiingeniøruddannelsen. For at optimere uddannelsernes kvalitet er det ikke nok at fokusere på udvalget af fag og pensum. Der skal fokus på TOTALOPLEVELSEN. Og i den forbindelse holdte Laila Pawlak, Adm. Direktør DARE2, et foredrag om, hvorfor også udvikling af rammer, processer og mennesker er afgørende indsatsområder for at løfte uddannelsernes kvalitet, virksomhedernes udbytte og de studerendes tilfredshed.
Som forberedelse til dagen var der afholdt en række fokusgrupper med ingeniørstuderende på el- og energiretningerne. Resultaterne fra fokusgrupperne blev præsenteret på dagen. De studerende opfordrer til en tættere kontakt til erhvervet. De studerende savner at vide, hvad der foregår i branchen og hvad de kommer ud til som nyuddannet. Dette blev taget til efterretning på POWERDAY, hvor erhvervet blandt andet besluttede, at de vil invitere de studerende ud til Gå-hjem-møder for at vise og fortælle om aktuelle projekter.
På undersiderne til dette tema (vælges ude i højre spalte), kan du se, hvad der blev arbejdet med på POWERDAY, og hvilke løsninger deltagerne kom frem til. Under de enkelte emnesider - Status for EnergyMinds, Uddannelsesoplevelser og Resultater fra fokusgrupper - kan du downloade de aktuelle præsentationer fra dagen