Rasmus

Stærkstrømsingeniør i kraftværksbranchen

Rasmus Vand er i starten af 30'erne og bor i København sammen med sin kæreste. Han blev uddannet som diplomingeniør fra Ingeniørhøjskolen i København (IHK) i januar 2009 og har siden februar været ansat i Vattenfall, som driver tre store og to mindre kraftvarmeværker i Danmark.

Den største udfordring var at søge om optagelse

Rasmus blev uddannet elektriker i 1998, men allerede kort tid efter endt læretid blev interessen for ingeniørstudiet så småt vækket. I stedet for en ingeniøruddannelse blev det dog i første omgang til et job som elektriker. ”Efter at have arbejdet med bygningsautomation i fem år besluttede jeg mig dog endelig for at læse videre” siger Rasmus. ”Det var en stor beslutning, når nu jeg havde vænnet mig til at have en fast indkomst og havde købt lejlighed og bil. Et års adgangskursus og tre et halvt års ingeniørstudie virkede som en rigtig lang tidshorisont for at opnå ingeniørdiplomet. Især det etårige adgangskursus havde tidligere afholdt mig fra at søge om optagelse. Det virkede meget irrelevant, når nu jeg bare gerne ville i gang med at lære noget mere om teknik. I dag ville jeg ønske, at jeg havde taget beslutningen tidligere. Jeg fortryder ikke et øjeblik, at jeg valgte at læse videre, og faktisk viste adgangskurset sig at være en øjenåbner, som har været med til at udvikle mig både fagligt og personligt. I øvrigt anser jeg tiden på adgangskurset som noget af det bedste af min studietid. Det var her, jeg fik mine første venskaber på studiet og havde mit første møde med alt det sociale som studielivet også byder.”

Udfordrende og erhvervsrelevante projekter på studiet

På stærkstrømsingeniøruddannelsen skal der løses flere store opgaver, de fleste i samarbejde med andre studerende med en anden baggrund. ”På studiet er der både studerende med en erhvervsuddannelse som baggrund og studerende med en gymnasiel uddannelse. Jeg vil tro, at det var cirka halvt af hver” siger Rasmus. ”Aldersmæssigt er der også en relativt stor spredning. Af og til kunne det godt være et problem, at man har så forskellige forudsætninger, men som oftest fungerede det ret godt og var måske ligefrem en fordel, at man havde forskellige tilgangsmåder til en opgave”. Rasmus har sammen med en medstuderende bl.a. skrevet en opgave om kortslutningsbeskyttelse og selektivitet på Kyndbyværket, og hans bachelorprojekt, dvs. den afsluttende opgave, omhandlede konfiguration og dimensionering af et kabelnet i en vindmøllepark.

De første opgaver som nyansat ingeniør

I det første halve år hos Vattenfall har Rasmus hovedsagligt beskæftiget sig med udskiftning af blok- og generatorbeskyttelse på Amagerværkets blok 3. ”Blok 3 er fra 1989, så den er relativ ny, men man vurderer alligevel løbende, hvilke komponenter der trænger til udskiftning. Beskyttelsen er en form for overvågningsanlæg, som ved elektriske fejl skal beskytte værkets store elektriske komponenter, dvs. generator og transformatorer. Der er sket en stor udvikling på det område de seneste 20-30 år. Hvor man tidligere anvendte elektromekaniske relæer, så anvender man i dag digitale multirelæer, dvs. computerbaseret teknologi. Så for at øge sikkerheden i anlægget har man nu valgt at udskifte beskyttelsen. Det er en rigtig spændende og lærerig opgave, som indtil nu har budt på både tekniske og kommercielle udfordringer” fortæller Rasmus.

Hvad byder fremtiden på?

”Som det er nu, assisterer jeg en af de mere erfarne ingeniører. Inden for en overskuelig fremtid forventer jeg at få mine egne projekter, som jeg kan være med til at præge fra starten af. På sigt er min ambition at fungere som teknisk projektleder, hvor jeg både beskæftiger mig med tekniske og kommercielle aspekter. Jeg håber også at få mulighed for at tage nogle projektlederkurser og måske at læse en HD”.