Job og muligheder som energiingeniør

Få et indblik i dine job- og karrieremuligheder som energiingeniør.

Som energiingeniør har du udsigt til job med stor variation og mange udviklingsmuligheder. Du beskæftiger dig med alt fra selve produktionen af el til design af det net, der leder og fordeler strømmen, og apparaturer, der måler og registrerer danskernes forbrug.

En energiingeniør har overblik og ansvar

Det traditionelle ord for energiingeniør er stærkstrømsingeniør - en ingeniør, der arbejder med kraftværker, høje spændinger og store anlæg. Derfor har en energiingeniør det store overblik og en god uddannelse.

Som energiingeniør kan du få arbejde alle steder, der bruger, regulerer, udregner, handler med, underviser i og observerer stærkstrøm. Det meste arbejde inden for branchen er projektorienteret, og alt afhængigt af hvilken virksomhed du bliver ansat i, kan du være med fra start til slut eller arbejde specialiseret i en af projektets faser. Hvis du er mere til de store linjer, kan du blive projektleder, der organiserer, projekterer og fordeler.

Du kan bruge din energiingeniøruddannelse til

  • forskning

  • projektering

  • rådgivning

  • salg

  • ledelse

  • udvikling og automatisering

Seks energiingeniører fortæller om deres arbejde