Jobbet som energi-ingeniør

En energi-ingeniør kan vælge mellem mange jobtyper. Som energi-ingeniør bliver du brugt både på et overordnet projektlederplan, men også i de enkelte af projektets faser.

Det kommer ofte an på firmaets og projektets størrelse, om de ansatte er specialister eller generalister og på dine evner, interesser og erfaringer. Som energiingeniør beskæftiger du dig med alt fra selve el-produktionen, over design af net og apparatur til samspillet og dynamikken i det samlede danske elsystem. Alt indenfor branchen er projektorienteret, og alt afhængigt af, hvilken virksomhed du bliver ansat i, kan du være med fra start til slut eller arbejde specialiseret i én af projektets faser.

 

Et alsidigt arbejde

Som energi-ingeniør er du ikke låst fast i en enkelt rolle, men kan bruge flere af dine kompetencer indenfor det samme job. Du kan skifte job relativt nemt eller skifte afdeling inden for den samme virksomhed, så du hele tiden kan holde din faglighed og udvikling.

Her kan du bl.a. bruge din uddannelse:

  • Forskning og udvikling
  • projektering
  • rådgivning
  • salg
  • ledelse

 

Kontor i båden, bilen eller hjemme

Det kan også variere, hvorhenne du udfører arbejdet. Nogle opgaver foregår i et kontrolrum med overvågning af fx netstationer og transformerstationer, mens andet arbejde kan foregå fra din computer derhjemme, på kontoret i samarbejde med andre, eller på skibet på vej ud til vindmølleparken ved Anholt.

Hvis du arbejder som konsulent, kan din dag og uge også variere meget alt afhængigt af, hvad du bliver hyret til, om du skal lave avancerede beregninger, udforme rapporter, ud og tage prøver eller lave fejlberegninger på kabler eller kraftværker.

Det er kun din evne til at skabe, udvikle og igangsætte, der sætter grænser

Willi

er turnus-ingeniør hos DONG
Læs mere »

Du kan arbejde med store effekter