Diplom eller civil?
Du vil være energi-ingeniør - hvad gør du så?
Der er flere måder at sammensætte din uddannelse på med hele fem institutioner i Danmark, der udbyder energi-ingeniøruddannelsen, hver med deres særpræg, forskelle og ligheder - Alle med forskellige navne.
Først og fremmest skal du vælge mellem diplom- og civilingeniøruddannelsen.
Diplomingeniør
Diplomingeniøruddannelsen varer tre et halvt år. Herefter kan du vælge enten at gå ud og få arbejde som diplomingeniør eller læse videre til civilingeniør.
Hvis du vil være civilingeniør varer det 2 år ekstra.
Diplomingeniør kan læses fire steder i landet:
Mange med en baggrund i håndværksfagene vælger en diplomuddannelse frem for en civiluddannelse, fordi den er kortere og ofte mere praktisk orienteret. Men valget afhænger af den abstraktionsgrad, du ønsker - og hvilken type job du sigter efter.
Hvis man vælger kun at læse de tre år en diplomuddannelse tager, har man et semester med praktik, og når man er færdig arbejder, man ofte praktisk med faget.
Civilingeniør
En civilingeniøruddannelse er en 2-årig overbygning, som du kan tage, hvis du har en adgangsgivende bachelor eller diplomingeniøruddannelse.
Civilingeniør kan du læse til her:
- Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
- Aalborg Universitet (AAU)
- Esbjerg (AAU)
Fælles for civilinginøruddannelserne er, at de ofte er specialiserende på et lidt mere teoretisk planend diplomuddannelserne. Læs om de enkelte uddannelsessteders specialer og muligheder på deres hjemmesider.
Specialiseringen på civilingeniøruddannelsen kvalificerer ofte en til at arbejde med fx forskning og udvikling.
Forskel på krav
Der er forskel på niveaukravene og karakterkravene for diplom- og civilingeniøruddannelsen, og de sigter i lidt forskellige retninger. For at opfylde optagelseskravene findes der supplerings- og adgangskurser alt efter din uddannelsesbaggrund.
Når du har besluttet dig for at blive energi-ingeniør, skal du til at vælge type, retning og geografisk placering. Energyminds anbefaler dig uanset, hvor du bor nu, din sociale tilknytning eller forestilllinger om uddannelsesstederne, at tage til Åbent Hus på så mange uddannelsessteder som muligt.