Jobbet som energi-ingeniør

En energi-ingeniør kan vælge mellem mange jobtyper. Som energi-ingeniør bliver du brugt både på et overordnet projektlederplan, men også i de enkelte af projektets faser.

Det kommer ofte an på firmaets og projektets størrelse, om de ansatte er specialister eller generalister og på dine evner, interesser og erfaringer.

  

 

Projekt: Vindmøllepark med energi-ingeniør som projektleder: 

Fase 1: Projektering: Her analyseres fx behovet for en vindmøllepark, der laves måske computersimulationer af parken for at kunne lave beregninger af bl.a. nettab. Så skal der projekteres, der skal indhentes tilbud på materiel og holdes møder med bygherrer og installatører, så projektet kan sættes i gang.

Fase 2: Idriftsættelse: Her skal ingeniøren med sit faglige overblik overvåge igangsættelsen af projektet, tage prøver, sørge for at alt bliver sat rigtigt sammen eller finde grunden til fejlene, når de opstår, så der kan sættes nogen til at udbedre dem.

Fase 3: Vedligeholdelse: Det vigtigste er jo, at anlægget virker, når det er betalt og sat op. Det er derfor energi-ingeniørens opgave at beregne effekten af energiproduktionen, finde fejlene, før de sker, og sørge for, at det el, der bliver produceret, bliver koblet ordentligt på det samlede elnet, så ingen af de dyre anlæg brænder sammen.

 

Et alsidigt arbejde

Vindmølleparken er bare et eksempel. Som energi-ingeniør er du ikke låst fast i en enkelt rolle, men kan bruge flere af dine kompetencer indenfor det samme job. Du kan skifte job relativt nemt eller skifte afdeling inden for den samme virksomhed, så du hele tiden kan holde din faglighed og udvikling.

Her kan du bl.a. bruge din uddannelse:

  • Forskning og udvikling
  • projektering
  • rådgivning
  • salg
  • ledelse

Men det er ikke kun arbejdsområderne, der spænder vidt.

 

Kontor i båden, bilen eller hjemme

Det kan også variere, hvorhenne du udfører arbejdet. Nogle opgaver foregår i et kontrolrum med overvågning af fx netstationer og transformerstationer, mens andet arbejde kan foregå fra din computer derhjemme, på kontoret i samarbejde med andre, eller på skibet på vej ud til vindmølleparken ved Anholt.

Hvis du arbejder som konsulent, kan din dag og uge også variere meget alt afhængigt af, hvad du bliver hyret til, om du skal lave avancerede beregninger, udforme rapporter, ud og tage prøver eller lave fejlberegninger på kabler eller kraftværker.

Det er kun din evne til at skabe, udvikle og igangsætte, der sætter grænser.

Willi

er turnus-ingeniør hos DONG
Læs mere »

Du kan arbejde med store effekter