Eksamener på femtesemester 2/5

24 januar 2012

En føljeton på 5 blogs over de eksamener jeg har haft i januar.

P5.
Dette er det store semester projekt, som bestås med en halvtimes mundtlig eksamen. I projektet er der arbejdet med en sammenligning mellem tre forskellige metoder, som anvendes til at optimere en parallel overføring med.

Impedansregulering
En måde at tilpasse en parallel overføring på så der enten opstår de bedste vilkår mht. forbindelsens effekttab eller maksimale tilladelige overføring.
Dette gøres ved at indskyde en reaktans i den ene af linjerne så forholdet mellem linjeimpedanserne ændres. Ved en afstemning af vinklerne, R/X forholdet, opstår de optimale forhold for effekttabet. Ved en afstemning af størrelserne, Za/Zb, opnås en optimal indstilling mht. den maksimale overføring

Tillægsspænding
Er en anden måde at optimere på forholdene for en parrallel overførring. Det gøres ved at indsætte en transformer i den ene af forbindelserne som hæver spændingen. Denne spændingsstigning giver så anledningen til en cirkulatrionsstrøm som kun cirkulerer i de to parallele leder.

Da cirkulationsstrømmen løber i de parallelle ledere vil den, i forhold til overførringen fra 1 til 2, have modsat rettet fortegn i den ene af de to ledere. Cirkulationsstrømmen bevirker dermed til at flytte leder strømmen fra Za til Zb. Her vil så skulle vælges mellem en indstilling efter den maksimale overføring, eller en optimering af effekttabet.
Tillægsspændingen kan udføres med en fasevinkel på hhv. 0 og 90 grader. Dette definerer så om der er tale om Langsregulering eller Tværregulering.

Eftervisning i et laboratorium
For at kunne få et praktisk perspektiv på de beregnede værdier er værdierne for nettet valgt så en nedskaleret model passer med de tilgængelige komponenter i laboratoriet. Her var det muligt at eftervise beregningerne for impedansreguleringen og langsreguleringen. Dette blev dog gjort ved en betydelig unøjagtighed da nedskaleringen er kraftig for at komponenterne kan holde til strømme og spændinger. Netværdierne var 423A ved 150.000 V og laboratorieværdierne var 1A og 400V.